Erhvervspolitik

Vores erhvervspolitik handler om at skabe mere tryghed og flere muligheder for danske virksomheder. Det skaber vækst og nye arbejdspladser. Derfor arbejder jeg for bedre rammevilkår
  • De bedst mulige arbejdsvilkår for erhvervslivet. Hvad end det gælder selvstændige og enkeltmandsvirksomheder, små og mellemstore virksomheder eller globalt orienterede selskaber. Sådan at de i fremtiden kan fortsætte med at udvikle og understøtte det danske samfund.
  • En bekæmpelse af unødigt bureaukrati og overflødige regler. Danske virksomheder oplever desværre et voksende bureaukrati og er tynget af rekordhøje skatter og afgifter.
  • Lavere skatter og afgifter, der gør det muligt for dansk erhvervsliv at investere i udvikling og nye arbejdspladser.

Det skal være attraktivt at grundlægge og drive virksomhed

Erhvervspolitikken skal sikre gode rammevilkår for nye som etablerede virksomheder. Det er et konservativt mål, at det er attraktivt at grundlægge og drive virksomhed i Danmark. Virksomhederne – nye som gamle – må ikke pålægges uhensigtsmæssige skatter og afgifter, som svækker dansk international konkurrenceevne. Derudover skal vi gøre det så nemt som muligt for virksomhederne at tiltrække den arbejdskraft, de har brug for – selvfølgelig med respekt for vores kultur og Danmarks sammenhængskraft.

Hurtigere omstilling giver øget velstand

Globaliseringen stiller øgede krav til det danske erhvervsliv. Vi skal kontant omstille os og udvikle nye produktions- og arbejdsmetoder. Hvis vi formår at omstille os løbende, vil globaliseringen bidrage til at øge vores velstand. Den stærkere internationale konkurrence og åbningen af en række nye markeder forstærker den globale arbejdsdeling og muligheden for specialisering. Danske virksomheder får derfor bedre mulighed for at producere de varer og serviceydelser, de er bedst til. Herigennem sikres en bedre mulighed for at afsætte til forbrugere verden over.

Erhvervslivet i Faxe kommune er vigtigt for at udbygge og vedligeholde arbejdspladserne, til gavn for Faxe kommunes borger men ligeledes for nytilflyttere. Vi ved at der vil komme et boom af interesse – vi skal være klar. Og det er jeg